RocketTheme Joomla Templates
     
Forside Behandling
ROOTS - Reminders Of Our True Selves

Har vi et problem eller en ubalance i vores liv, er det ofte et "symptom" på en årsag som ligger bag ved. Ved at finde frem til årsagen og løse denne vil symptomet forsvinde.

Tit er det sådan, at årsagen kan have flere "symptomer", og ved at løse årsagen, vil også disse forsvinde. Det er derfor meget almindeligt, at problemer/ubalancer, som vi i første omgang ikke gik til behandling for, vil blive løst, da det hele hænger sammen.

At have ondt i Livet kan være mange ting, men fælles er, at du oplever at der er dele eller områder af dit liv, hvor du føler du bliver hæmmet, begrænset og ikke kan udfolde dig, som du ønsker. Det kan f.eks. være på dit arbejde, i dit parforhold eller i andre nære relationer.

Måske du står i en akut livs krise, enten fordi du er blevet syg eller har mistet en eller noget du holder meget af, eller du har en mere eksistentiel krise – også dette kan give ondt i Livet.

ROOTS klinik

Har du da taget en beslutning om, at du vil i gang med terapi?

Næste skridt er jo så; hvem skal være din terapeut?

Det bedste råd vi kan give, er først og fremmest, at mærke godt efter i dig selv. Det er vigtigt, at du har følelsen af, at her kan du være tryg og her har du tillid.

Når du har "udset" dig en terapeut, så undersøg eventuelt denne. Hvad står vedkommende for? Har han/hun måske skrevet noget du kan læse, som kan give dig et lille indblik i, hvilket menneske der er bag ved? Det kan være artikler, bøger eller noget på deres hjemmeside.

Eller kender du andre, der har været hos denne terapeut og har haft positive oplevelser? Det er altid godt at lytte til anbefalinger, men husk stadig på, at vi alle er individuelle, og hvad der har været godt for din ven/veninde er måske ikke så godt for dig. Du skal have følelsen af, at kemien passer mellem dig og din terapeut.

Vi gør altid det, at vi tilbyder en gratis uforpligtende samtale. Her vil du få mulighed for dels at ”mærke” og møde os, men også stille de eventuelle spørgsmål du måtte have omkring er terapiforløb.

Samtidig vil vi – som terapeuter - her tage stilling til, om netop din problemstilling er indenfor vores kompetence område, eller om du vil have mere udbytte af en anden form for terapi.


ROOTS behandlere:

Joan Schroeder

Joan Schroeder"Livet er en dans på roser" - bliver der sagt. Jeg, som er født i 1960, har brugt det meste af mit liv på at danse på tornene, og jeg har på egen krop og sjæl oplevet og erfaret, at der findes mange facetter af Livet.

Denne dans og livserfaring fik mig til at søge dybt ind i mit Livs rødder for at finde svar og jeg påbegyndte min lange rejse frem til sandheden for mig- nemlig at svaret og den unikke sandhed for ethvert menneske ligger inde i deres egen sjæl.
Netop dette faktum er kernen i mine behandlinger: At hjælpe den enkelte til at komme ind til sin egen unikke sandhed og derved finde frem til dansen på rosenbladene i Livet.

Min baggrund:

Arbejdet intensivt med egen personlig udvikling siden 1983

Flere uddannelser indenfor det alternative. Bl.a. en to årig åndsvidenskabelig uddannelsen på "Institut for Holistisk Åndsvidenskab" – i dag kaldet; Det Holistiske Universitet

En 4 årig psykoterapeutisk uddannelse med en psykodynamisk, systemisk og eksistentialistisk referenceramme

14 års klinisk erfaring som terapeut

Referenceramme: Psykodynamisk, systemisk, eksistentialistisk
Terapeutiske tilbud: Individuel terapi til unge og voksne
Speciale: Tidlige skader, omsorgssvigt, overgreb og tab
Terapeutiske metode: Samtaleterapi

For at kontakte Joan - Klik her

seperator-670.jpg

Chris Freeman

Chris FreemanChris, der er født i Skotland i 1964, har været bosat i Danmark siden sommeren 1989.

Igennem sit liv har han set og oplevet mange sider af Livet. Dette fik ham til at kigge dybt ind i sammenhængen med de oplevelser han mødte i sit liv således, at han kunne finde forståelsen og gaverne, der ligger i enhver oplevelse vi møder på vores vej.

Intensiv personlig udvikling, åndsvidenskab og kosmologi, som netop tager udgangspunkt i den store sammenhæng, blev en integreret del af hans liv.

I 1994 begyndte Chris at arbejde med mennesker, der havde afhængighedsproblemer, og i 1997 afsluttede han sin uddannelse som healer og clairvoyant. Chris tog herefter flere videregående uddannelser indenfor både healing, clairvoyance, åndsvidenskab og personlig udvikling.

Igennem hans samarbejde med den åndelige verden er der tilstrømmet ham forskellige teknikker, som han dels lærer fra sig i dag, og som ligeledes bliver brugt i hans behandlingsarbejde.

Chris afholder forskellige kurser og workshops indenfor både professionel og personlig coaching, målsætning, life assesment, time management, LOA, psykiske evner og personlig udvikling.

Når du møder Chris til en behandling, kan behandlingsformerne  spænde lige fra samtaleterapi til mere esoteriske teknikker, men det vil alt sammen afhænge af dig og dit behov.

For at kontakte Chris - Klik her

seperator-670.jpg

Andre behandler som arbejder hos ROOTS:

> Janna Emilie Svendsen
> Alex Riel